torsdag den 10. november 2011

Mine Ynglings macrones - værsgo´

Hej Alle

Her kommer lige min opskrift på Macarones




Ca. 20 stk. 

120 g mandler
100 g god mørk chokolade
2 bægre pasteuriserede æggehvider
175 g flormelis

Mal mandler til mel i en blender, hak chokoladen og smelt den i microovnen, pisk æggehviderne MEGET stive og tilsæt flormelis og pisk så til tykt skum. Vend forsigtigt mandelmel og den let afkølede chokolade i massen med en dejskraber. 
Form makronerne med to teskeer på bageplader med bagepapir i små toppe ca. 3 cm i diameter. Der skal være ca. 40 stk. i alt. Bag kagerne ved 180 grader i ca. 10 minutter - afkøl dem på bagepapiret oven på risten. 

Creme: 
150 g chokolade 
1 1/2 dl piskefløde

varm 1 dl fløde i en gryde, til den næsten koger. Hak chokoladen og kom den i en skål. Hæld den varme fløde over chokoladen og rør den forsigtigt samme. Rør resten af fløden i og lad den afkøle. Pas på med at piske for meget, så skiller den. 
Saml makronerne med chokoladecremen, opbevar makronerne i en lufttæt kagedåse. 

P.s. jeg laver nogle gange kun en halv portion creme og det kan række, alt afhængig af, hvor gavmild man er med den. 

Rigtig god fornøjelse

Ingen kommentarer:

Send en kommentar